i skal selv have tegnet en ulykkesforsikring på jeres barn.
Del siden
ORD FRA FAMILIER DER ER ELLER HAR VÆRET I BØRNEHUSET EDDERKOPPEN.
12.05.2025
Edderkoppen er ikke bare en privat pasningsordning
- det er et hjem med store hjerter, hvor vi som forældre altid har følt os trygge ved at aflevere vores børn. Her bliver hvert barn mødt med stor kærlighed og det kan tydeligt mærkes.
Vi er dybt taknemmelige for den kærlige og trygge tid hos Kate og Kim, hvor de med deres og nærvær har skabt et fantastisk fristed, hvor både vores to første børn - og nu også vores tredje- har haft de skønneste år fyldt med omsorg, tid og gode oplevelser.
Trine og Kristian Overgård
26.05.2025
Vi har vores to børn i Edderkoppen ved Kate og Kim og er utrolige glade for det. De er altid opmærksomme på børnenes behov og mærker efter hvad de har brug for på dagen. Vores pige på 6 er altid velkommen når vi aflevere/henter og der altid tid til en snak.
Det er tydeligt at der bliver lagt tid og omtanke i de aktiviteter de har og at der er en god balance mellem leg, læring og nærvær.
Det kan vi mærke ved de ting de efterligner herhjemme
fra Privat Pasningsordningen.
Vi kan varmt anbefale Edderkoppen til andre forældre, der ønsker en fantastisk Privat pasningsordning.
Mikkel og Katrine
29.05.2025
Kim og Kate formår sammen at skabe de bedste og tryggeste rammer for børn i dagplejealderen.
I Edderkoppen er der etableret de mest inspirerende og lærerige rammer et barn- og forældre kan ønske sig.
Kim og Kate møder børnene i øjenhøjde hver eneste dag.
De ser hvert enkelt barn for den de er, og formår at støtte og udvikle dem med nærvær og tålmodighed og ægte engangement.
Deres tilgang er både kreative og inspirerende- det er tydeligt, at de brænder for deres arbejde. Kim og Kate arbejder med spændende temaer.
Om det er jule-, fodbold eller brandtema, så formår de at skabe en hel verden omkring børnene, hvor leg og læring går hånd i hånd, og samtidig er alderpassende til den gruppe børn de har.
Det er ikke bare en Privat Pasningsordning- det er et sted, hvor børn vokser, lærer og trives.
Kim og Kate er helt unikke og vi føler os utrolige heldige over, at vores barn har fået lov til at være en del af deres trygge og fantasifulde univers.
Hilsen os tre
Rikke, Ulrik og Viggo Emil
22/4 2026
Vi blev anbefalet Børnehuset Edderkoppen af nogle venner-og vi har ikke fortrudt det et eneste sekund. Der er et stort engagement i hverdagen, og børnene bliver præsenteret for mange forskellige aktiviteter, som både udvikler og stimulerer dem. Det er tydeligt at mærke, at børnene trives og nyder hinandens selskab.
Kim og Kate er varme og kompetente omsorgspersoner for vores søn. De skaber en tryg og nærværende ramme, hvor han føler sig set og godt tilpas.
/ Julie og Anders Brønd
22/4 2026
Vi har kendt Kim og Kate siden 2022, hvor vores ældste datter startede i dagpleje hos dem. Nu er hun blevet afløst sin lillesøster, og senere i år får vores tredje datter fornøjelsen af at have sin daglige gang hos dem.
Kim og Kate danner rammen om en helt fantastisk dagpleje, fyldt med tryghed og omsorg. Her er det ikke kun dagplejebarnet, men hele familien, de sørger for at skabe en god relation til.
Vi har altid haft det klare indtryk, at for Kim og Kate er det ikke bare et arbejde, men en livsstil. De går altid et ekstra skridt for at give børnene fantastiske oplevelser. Julefrokoster med "snaps" , lækker mad og bagværk, temaer med flot oppyntning, påskefrokoster og æggejagt, halloween- og fastelavnsfest og MGP fest for bare at nævne en smule-og ikke mindst en have der overgår den vildeste fantasi.
Hos Kim og Kate er der både plads til kreativitet og kropslige udfoldelser og de møder børnene præcis hvor de er hver eneste dag.
Vores oplevelse er, at det giver noget helt specielt med to dagplejere til en lidt større gruppe af børn- venskaberne bliver flere, uden at der på nogen måde skal gåes på kompromis, med alt det, en dagpleje ellers er kendt for at kunne.
Vi kunne ikke ønske os noget andet sted vi hellere ville sende vores børn hen hver dag. Kim og Kate får vores absolut varmeste anbefalinger