Vi arrangerer to fester om året En sommerfest og en julefest. Det er altid nogle dejlige timer med en masse hygge...
Del siden
ORD FRA FAMILIER DER ER ELLER HAR VÆRET I BØRNEHUSET EDDERKOPPEN.
12.05.2025
Edderkoppen er ikke bare en privat pasningsordning
- det er et hjem med store hjerter, hvor vi som forældre altid har følt os trygge ved at aflevere vores børn. Her bliver hvert barn mødt med stor kærlighed og det kan tydeligt mærkes.
Vi er dybt taknemmelige for den kærlige og trygge tid hos Kate og Kim, hvor de med deres og nærvær har skabt et fantastisk fristed, hvor både vores to første børn - og nu også vores tredje- har haft de skønneste år fyldt med omsorg, tid og gode oplevelser.
Trine og Kristian Overgård
26.05.2025
Vi har vores to børn i Edderkoppen ved Kate og Kim og er utrolige glade for det. De er altid opmærksomme på børnenes behov og mærker efter hvad de har brug for på dagen. Vores pige på 6 er altid velkommen når vi aflevere/henter og der altid tid til en snak.
Det er tydeligt at der bliver lagt tid og omtanke i de aktiviteter de har og at der er en god balance mellem leg, læring og nærvær.
Det kan vi mærke ved de ting de efterligner herhjemme
fra Privat Pasningsordningen.
Vi kan varmt anbefale Edderkoppen til andre forældre, der ønsker en fantastisk Privat pasningsordning.
Mikkel og Katrine
29.05.2025
Kim og Kate formår sammen at skabe de bedste og tryggeste rammer for børn i dagplejealderen.
I Edderkoppen er der etableret de mest inspirerende og lærerige rammer et barn- og forældre kan ønske sig.
Kim og Kate møder børnene i øjenhøjde hver eneste dag.
De ser hvert enkelt barn for den de er, og formår at støtte og udvikle dem med nærvær og tålmodighed og ægte engangement.
Deres tilgang er både kreative og inspirerende- det er tydeligt, at de brænder for deres arbejde. Kim og Kate arbejder med spændende temaer.
Om det er jule-, fodbold eller brandtema, så formår de at skabe en hel verden omkring børnene, hvor leg og læring går hånd i hånd, og samtidig er alderpassende til den gruppe børn de har.
Det er ikke bare en Privat Pasningsordning- det er et sted, hvor børn vokser, lærer og trives.
Kim og Kate er helt unikke og vi føler os utrolige heldige over, at vores barn har fået lov til at være en del af deres trygge og fantasifulde univers.